søndag den 16. december 2012

Fødselsdagsgaver fra Webstrikgruppen

Det er efterhånden nogle uger siden, at jeg havde fødselsdag (4. november). Men da jeg for et par uger siden ville til at opdatere min blog, også med de sidste billeder fra Simons og min tur til Malta, fik jeg at vide, at jeg havde opbrugt min lagerplads i mit Picasa Webalbum. Da jeg ikke vidste, hvad jeg så skulle gøre, måtte jeg søge råd og vejledning bl.a. hos min Webstrikgruppe. Men det var takket være bloggen frafrøtilblomst, jeg fandt ud, hvordan jeg skulle gøre. Og da det tog lidt tid at kopiere alle billederne fra min blog til min pc for dernæst at skifte de eksisterende billeder ud med de nye, som fyldte mindre, er jeg først kommet igang med at opdatere min blog nu.

Men nu til sagens kerne. Mine fødselsdagsgaver fra min Webstrikgruppe. Jeg har fået mange fine strikkekits fra Kastaniestrik, heldigvis allesammen forskellige. I kan se alle gaverne her:

Hyacintløg og Mobilehome fra Charlotte

Nissehuer, Hjerter, strikketaske og omgangsmarkører fra Anja.

Pileflet Pulsvarmer, Huse, målebånd, strikkepindemåler og omgangsmarkører fra Kirsten.

Garn og opskrift til islandske vanter fra Frida.

torsdag den 13. december 2012

Afslapning i Mellieha, 26/10-2012

Sidste dag på Malta inden hjemrejsen til Danmark. Simon ville så gerne snorkle. Vi gik til en betonbro over Skipperskrækbyen. Først ville han ikke, da der ikke var andre. Men så dukkede der pludselig 5-6 dykkere op, ligesom der også kom tre unge mennesker, som også skulle ud at bade. Så turde Simon godt, nu da han ikke længere var alene i vandet. Og se, hvor han boltrer sig.


Senere på dag gik vi en tur op i Mellieha By. Byen har ikke det helt store at byde på, men det var nu da hyggeligt at gå rundt i gaderne. Inden vi fandt en restaurant, gjorde vi holdt på et lille torv med et fint springvand. Når det bliver mørkt er det lys i springvandet i skiftende farver.


Mens vi sad på torvet dukkede der et sækkepipeorkester op.



Det viste sig, at de skulle spille til en bryllupsmarch. Her ser I bruden og hendes moder:


Sækkepipeorkesteret gik spillende foran ind til kirken.



mandag den 3. december 2012

Gozo, torsdag 25/10-2012

Torsdag 25/10 tog vi med på en guidet tur til Gozo, Maltas naboø. Landgangsbroen er ikke helt færdigbygget på Malta, så vi skulle gå ombord på bildækket.



De bruger mange trosser, når de lægger til kaj. Her lægger vi fra kaj:


Udsigt til Comino. Den ligger mellem Malta og Gozo.


Nu er vi ankommet til Gozo efter en halv times sejlads.


Efter en halv time i turbussen er vi ankommet til det azurblå vindue. Fra den lille indsø, som kan ses på billedet, kan man sejle i små joller ud på Middelhavet for at se det azurblå vindue.


Vi sejlede gennem en smal korridor. Den er så smal, at man umiddelbart tænker, at her kan man da ikke komme igennem.


Vejret var godt, så vi kunne rigtig nyde sejlturen, der varede ca 20-30 min. Vi sejlede ind i grotter og naturligvis også det azurblå vindue.





Her ses det azurblå vindue fra den modsatte side. Geologer mener, at vinduet vil styrte sammen inden for de næste 5 år.


Den kuppelløse kirke i Citadellet i Victoria, hovedbyen på Gozo. Kuplen er således malet på loftet.


Her kan man se, hvorfor den er kuppelløs. Der, hvor kuppelen skulle være, er der fladt tag.


Udsigt fra Citadellet:


Så var det tid til at indtage frokost. Vi spiste på en lille hyggelig landsbyrestaurant, hvor ejeren havde reserveret det hele til vores gruppe.


Udsigt til Malta og Comino fra Gozo:



LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...