Viser opslag med etiketten Jobsøgning. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Jobsøgning. Vis alle opslag

torsdag den 16. maj 2013

Vorde, Fiskbæk, Romlund

I går, onsdag, var vi atter på farten. Vi skulle mødes med den anden menighedsrådsformand i løbet af få dage. Denne gang formanden for menighedsrådet i Vorde-Fiskbæk-Romlund Pastorat. Det ligger ved Hjarbæk Fjord. Her var min morfar præst i årene 1954-1992. De var meget glade for min morfar i de mange år han var deres præst. Efter min morfar fik de en kvindelig præst, som netop er gået af. Så i næsten 60 år har de kun haft to præster.

Vi kørte lige så snart, jeg havde fået fri fra arbejde. Inden vi skulle mødes med menighedsrådformanden, kunne vi lige nå at køre forbi de tre kirker. Vi var først ved Vorde Kirke, hvor min morfar og min moster ligger begravet. Jeg havde taget tulipaner med fra min svigermors have, som jeg satte ved graven.
 



Dernæst kørte vi til Fiskbæk Kirke...


... og Romlund Kirke, som er pastoratets mindste kirke.

 
 
Alle kirkene var lukkede, da vi kom forbi mellem 16 og 17. Efter vi havde talt med menighedsrådsformanden i ca. 1½ time kørte vi ind til min mormor i Viborg. Hun var så venlig at give aftensmad. Det var dejligt - både at besøge min mormor og få mad, inden turen gik hjemad til Århus igen.
 

Follow on Bloglovin

Haderslev, Øsby og Årø

I mandags (13/5) var vi på tur til Haderslev, Øsby og Årø, fordi der er et ledigt præsteembede i Øsby-Årø Pastorat, som min kæreste gerne vil søge. Vi skulle mødes med Menighedsrådsformanden kl. 16. Men som vi tit gør, når vi er ude at tale med menighedsråd, så laver vi en tur ud af det. Vi kørte tidligt og ankom til Haderslev ved 10-tiden, hvor vi parkerede tæt ved Wittenberg Plads. Haderslev ligger som bekendt i Sønderjylland. Den senere Kong Christian 3. blev i 1525 til den nordligste del af Slesvig som Hertugdømme og bosatte sig på Haderslevhus, og fra 1526 spredte Reformationen sig i Slesvig, som her blev fuldendt i 1528 med Haderslevartiklerne. Således var Sønderjylland gået over til luthersk kristendom. Det øvrige Danmark blev først luthersk i 1536.
 
 
Vi besøgte Haderslev Domkirke:
 





Vi gik en tur i Haderslevs hyggelige brostensbelagte gader:





 
Da hovedformålet med turen var det ledige embede i Øsby-Årø Pastorat tog vi også en tur til Årø. Det tager ca. 10 min at sejle med færgen til Årø fra Årøsund. Årø er ca. 5,2 km2 og har knap 200 indbyggere. Her er vi netop ankommet med den lille færge. Årø var den nordligste ø i Tyskland fra 1864-1920, og der foregik en del smugling til Fyn.


Vi så Årøs kirke, som formelt har status af Kapel, da den ikke er ret stor. Den er bygget i 1906. Indtil da havde de ikke kirke på øen. Vejret var ikke det bedste. Som I kan se på billederne er der kommet nogle dråber på kameralinsen.







 
 
Vi afsluttede besøget på Årø med at drikke kaffe/kakao på Cafe Brummer, som ligger på Brummers Gaard. Gården er opkaldt efter den tidligere ejer Knud Brummer, som døde i 1996. Knud Brummer var ved siden af sit landmandsliv en dygtig amatørarkæolog. Han havde en stor stensamling, hvoraf de fleste blev overdraget til Haderslev Museum ved hans død. De har en lille montre med nogle få sten i cafeen. Det er en hyggelig café og finurligt udsmykket, som I kan se på billederne. Det er også muligt at købe øspecialiteter i cafeen.
 
 

 
 
Vi skulle mødes hos menighedsrådsformanden. På vej hen til ham, gjorde vi holdt ved Øsby Kirke. Uden for kirken står der en mindetavle for de sognets faldne i 1. Verdenskrig.
 

 

Efter en kop kaffe og en småkage hos menighedsrådsformanden, fulgte vi efter ham for at se præstegården i Øsby. Præstegården er fra 1765 og fredet i klasse A.

Billedet er fra internettet.
Drømme har man jo lov til at have. Så lige nu drømmer jeg om at komme til at bo her. Det kunne ikke være så tosset. Der er i hvert fald masser af plads til at vi vil kunne indrette det, som vi vil. Og på førstesalen er der masser af værelser. Og da jeg drømmer om at få et krearum en dag, så vil der være rige muligheder for det her. Men nu skal jeg passe på med at begå hybris - eller sælge skindet, før bjørnen er skudt. For vi har mange gange tænkt, når vi har været rundt at tale med menighedsråd, at der kunne vi godt tænke os at bo, men uden at det så er blevet til noget. Men man håber jo altid lidt, at denne gang kunne det jo være.


Follow on Bloglovin

mandag den 16. april 2012

Tur til Vestjylland

I den netop overståede weekend var min kæreste og jeg en tur i Vestjylland, fordi vi skulle tale med menighedsrådet i Varde om det ledige embede som præst. Et af mine kærestes største ønsker er netop at blive præst.
Da vi havde fri fra arbejde lørdag besluttede vi at lave en tur ud af det. Så lørdag kørte vi hjemmefra kl. 7 om morgenen. Vi havde nemlig besluttet, at vi ville til Mandø. Først havde vi tænkt at tage Mandøbussen derover, men efter at have tjekket tidevandstabellen, besluttede vi selv at køre. Inden vi kørte til Mandø, var vi forbi Kammerslusen:


Slusen er lukket, når der er høj vandstand.

Man kan køre ad to veje til Mandø. Ebbevejen, hvor Mandøbussen kører, og Låningsvejen, hvor man kan kører over i bil, når det er lavvande. Låningsvejen kan man se på dette billede:


Hvis man vil køre ad Låningsvejen, skal man være opmærksom på tidevandet:


På dette tidspunkt var kl. ca. 10. Vi kørte lidt ud af vejen for at se, hvordan det så ud:


Vi ventede dog med at køre videre. I stedet kørte vi tilbage til Vadehavscentret, hvor vi gik ind for at se deres udstilling. Kl. ca. 11.30 kørte vi til Mandø. Her er lidt billeder, der viser forholdene.



Her er vi på vej hen mod Diget.
Her er vi lige kommet over Diget.
På Mandø så vi bl.a. deres lille kirke:



Vi var også en tur nede på stranden, som der ikke umiddelbart er meget strand over. Det er i hvert fald ikke en sandstrand eller badestrand. På stranden står der er en Stormflodssøjle:



Vi spiste vores medbragte mad på Mandø. Vi var på Mandø 1½-2 timer, inden vi kørte tilbage til fastlandet. Inden tur gik mod vores Bed & Breakfast i Tistrup lidt nord for Varde, kørte vi forbi Ribe, hvor vi gik en tur. Vores Bed & Breakfast så sådan ud udefra:


Det ligger på en gård, så der var stille og fredeligt.

Næste dag gik turen til Varde, hvor vi først var til gudstjeneste, inden vi talte med tre fra menighedsrådet.


På vej hjem til Århus kørte vi forbi Tirslundstenen, som er en såkaldt vandrerblok:


Og Klelund Plantage, hvor der faldt et RAF bombefly ned under krigen, efter tyskerne havde skudt det ned. Man kan stadig se, hvor flyet styrtede ned, da der er tydelige fordybninger der, hvor flyet ramte jorden. Der blev rejst en mindesten for de faldne RAF-soldater i 1946:




Vi kom også forbi Vester Starup Kirke, hvor min kærestes morfar var præst. Der er har de Skt. Syllatz Kilden:


Vi kom forbi  endnu et mindested for faldne RAF-soldater ved Vesterlund nær Thyregod. Her var der også syv faldne:

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...