søndag den 16. december 2012

Fødselsdagsgaver fra Webstrikgruppen

Det er efterhånden nogle uger siden, at jeg havde fødselsdag (4. november). Men da jeg for et par uger siden ville til at opdatere min blog, også med de sidste billeder fra Simons og min tur til Malta, fik jeg at vide, at jeg havde opbrugt min lagerplads i mit Picasa Webalbum. Da jeg ikke vidste, hvad jeg så skulle gøre, måtte jeg søge råd og vejledning bl.a. hos min Webstrikgruppe. Men det var takket være bloggen frafrøtilblomst, jeg fandt ud, hvordan jeg skulle gøre. Og da det tog lidt tid at kopiere alle billederne fra min blog til min pc for dernæst at skifte de eksisterende billeder ud med de nye, som fyldte mindre, er jeg først kommet igang med at opdatere min blog nu.

Men nu til sagens kerne. Mine fødselsdagsgaver fra min Webstrikgruppe. Jeg har fået mange fine strikkekits fra Kastaniestrik, heldigvis allesammen forskellige. I kan se alle gaverne her:

Hyacintløg og Mobilehome fra Charlotte

Nissehuer, Hjerter, strikketaske og omgangsmarkører fra Anja.

Pileflet Pulsvarmer, Huse, målebånd, strikkepindemåler og omgangsmarkører fra Kirsten.

Garn og opskrift til islandske vanter fra Frida.

torsdag den 13. december 2012

Afslapning i Mellieha, 26/10-2012

Sidste dag på Malta inden hjemrejsen til Danmark. Simon ville så gerne snorkle. Vi gik til en betonbro over Skipperskrækbyen. Først ville han ikke, da der ikke var andre. Men så dukkede der pludselig 5-6 dykkere op, ligesom der også kom tre unge mennesker, som også skulle ud at bade. Så turde Simon godt, nu da han ikke længere var alene i vandet. Og se, hvor han boltrer sig.


Senere på dag gik vi en tur op i Mellieha By. Byen har ikke det helt store at byde på, men det var nu da hyggeligt at gå rundt i gaderne. Inden vi fandt en restaurant, gjorde vi holdt på et lille torv med et fint springvand. Når det bliver mørkt er det lys i springvandet i skiftende farver.


Mens vi sad på torvet dukkede der et sækkepipeorkester op.



Det viste sig, at de skulle spille til en bryllupsmarch. Her ser I bruden og hendes moder:


Sækkepipeorkesteret gik spillende foran ind til kirken.



mandag den 3. december 2012

Gozo, torsdag 25/10-2012

Torsdag 25/10 tog vi med på en guidet tur til Gozo, Maltas naboø. Landgangsbroen er ikke helt færdigbygget på Malta, så vi skulle gå ombord på bildækket.



De bruger mange trosser, når de lægger til kaj. Her lægger vi fra kaj:


Udsigt til Comino. Den ligger mellem Malta og Gozo.


Nu er vi ankommet til Gozo efter en halv times sejlads.


Efter en halv time i turbussen er vi ankommet til det azurblå vindue. Fra den lille indsø, som kan ses på billedet, kan man sejle i små joller ud på Middelhavet for at se det azurblå vindue.


Vi sejlede gennem en smal korridor. Den er så smal, at man umiddelbart tænker, at her kan man da ikke komme igennem.


Vejret var godt, så vi kunne rigtig nyde sejlturen, der varede ca 20-30 min. Vi sejlede ind i grotter og naturligvis også det azurblå vindue.





Her ses det azurblå vindue fra den modsatte side. Geologer mener, at vinduet vil styrte sammen inden for de næste 5 år.


Den kuppelløse kirke i Citadellet i Victoria, hovedbyen på Gozo. Kuplen er således malet på loftet.


Her kan man se, hvorfor den er kuppelløs. Der, hvor kuppelen skulle være, er der fladt tag.


Udsigt fra Citadellet:


Så var det tid til at indtage frokost. Vi spiste på en lille hyggelig landsbyrestaurant, hvor ejeren havde reserveret det hele til vores gruppe.


Udsigt til Malta og Comino fra Gozo:



mandag den 29. oktober 2012

Mdina, 24/10-2012

Onsdag tog vi til Mdina. Mdina er Maltas gamle hovedstad. Den var hovedstad indtil Jean de la Vallette (Johannitterridernes Stormester på Malta) grundlagde Valletta i 1566. Mdina er således en af de bedst bevarede middelalderbyer i verden. Idag er der 300 fastboende, som trækker sig tilbage, når turisterne indvaderer byen i dagtimerne. Idag er byen omkranset af Rabat (der betyder forstad) med ca. 14.000 indbyggere.

Porten ind til Mdina, der er omkranset af tygge mure.

Katedralen i Mdina.


Der hyggelige smalle gyder.


Mange steder har malteserne Jomfru Maria med Jesusbarnet eller lign. siddende på muren
ved siden af deres dør for at beskytte dem.


Udsigten er flot, I klart vejr kan man se stort set hele Malta fra Mdina.

Vi fik chokoladekage med udsigt. Forinden havde vi fået lasagne.

Vi kunne godt have nøjedes med at bestille et stykke kage til deling, for stykkerne var store.

søndag den 28. oktober 2012

Tur i Mellieha og omegn, 23/10-2012

Vi tog med på en formiddagstur i veteranbus i Mellieha og omegn.


Første stop på turen var Madonnastatuen:



Ude ved Madonnastatuen lå der en mindeplade for en ung mand, som var sprunget i døden fra de stejle klipper.

På turen kom vi til Popeyes Village, som vi selv havde været ude ved et par dage tidligere, men denne gang fra en bedre fotovinkel.


Næste stop på turen var i nærheden af Selmun Palace, som ses i baggrunden. Vi kunne desværre ikke komme ind og se ridder-paladset. Men hvis der er nogen der har 1.200.000 Euro, så er paladset til salg sammen med et tilstødende hotel.


Vi stopppede ved "Grotto of the Madonna". Ved foden af Jomfru Maria er der en kilde som eftersigende skulle have helbredende kræfter. Nede i grotten hænger der børnetøj fra forældre, som ønsker at takke Jomfru Maria.


Sidste stop på turen var den lille kirke i Mellieha, inden vi afsluttede med en drink ved den store kirke.


Valletta, 22/10-2012

Mandag tog vi en af de lokale busser til Maltas hovedstad, Valletta. Hvis nogle af jer har været på Malta tidligere, så bruger de ikke de gamle gule busser mere. Sidste år overtog Arriva driften, og der blev derfor sat nye Arriva-busser ind. Vi var bl.a. inde for at se Stormesterens Palads og Katedralen. Vi brugte også tid på at gå rundt i Vallettas gader.

Præsidentpaladset hører til huse i Stormesterens Palads. Det er muligt at se repræsentationslokalerne samt en udstilling med våben op gennem historien.

På pladsen foran Paladset var der dette springvand. Hver time springer vandet til musik. Se selv her: http://www.youtube.com/watch?v=hA_QtFAE_c0&feature=share

Nu er vi inde i Stormesterens Palads.



Katedralen i Valletta.

Karakteriske maltesiske altaner.

Gaderne er stejle i Valletta.


LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...