tirsdag den 28. februar 2012

Julegaven fra min lillebror

Min kæreste og jeg fik en bordskåner i julegave til jul 2011 af min lillebror, Silas, på 8 år. Men det var ikke bare en hvilken som helst bordskåner. Han havde nemlig selv lavet den. Prøv at se, hvor fin den er:



Han havde nøje udvalgt flisen og selv snedkereret rammen. Han lavede den i sin SFO.

Årstider af Annette Danielsen

Et andet tørkæde, jeg også er igang med, er Annette Danielsens Årstider fra hendes bog "Strik naturligvis". Det strikkes i dobbeltstrik.
Sådan ser det ud på den ene side:


Og på den anden side:


Det er blevet til mit "langsomme" projekt, da det er et strikketøj, som jeg går til og fra. Det kræver virkelig koncentration at strikke det, så man undgår fejl. Så derfor bliver det lagt til side i perioder. Men jeg skal nok blive færdig med det.

Baktus tørklæde

Jeg er også igang med et Baktus tørklæde. Jeg er ikke kommet så langt endnu, men synes alligevel, at jeg vil vise de foreløbige resultater:



Jeg lægger det færdige resultat ud, når jeg bliver færdig. Se her, hvordan du laver dit eget Baktus-tørklæde. Du kan strikke det i hvilken som helst garnkvalitet. Jeg bruger Play It fra Hjertegarn. Det bliver lækkert og blødt.

Cirkelvest

Et andet af mine færdiggjorte projekter er denne Cirkelvest:


Den er jeg blevet rigtig glad for. Jeg har garn til en mere. Men den tror jeg, at jeg vil forære den væk, for jeg elsker at bruge mine strikkede sager væk som gaver. Opskriften til Cirkelvesten findes her.

Hue og matchende tubetørklæde

Jeg har netop fået mit nye kamera med posten idag. Det blev sat i opladeren med det samme, efter at jeg havde fået pakket det ud.
Her til aften har jeg så fået taget lidt billeder af færdige og igangværende projekter.

Jeg har strikket denne hue:


Ribkanten har jeg strikket i Naturuld fra Hjertegarn. Derefter har jeg strikket med dobbeltgarn af Naturuld Flamme (Magic Colours) også fra Hjertegarn. Modellen fandt jeg i Sys Fredens bog "Huer Huer".

Resterne af Naturuld Flamme har jeg valgt at bruge til et Tubetørklæde. Der viste sig dog, at der ikke var helt nok, så jeg måtte købe et ekstra nøgle. Det købte jeg igår, så er ikke helt færdig med tørklædet endnu. Men her er det foreløbige resultat:



Jeg er selv meget glad for farverne, så jeg glæder mig til at blive færdig. Tørklædet er strikket efter frit mønster.

Give Away på Eyes of Jenny

Jeg vil gøre opmærksom på en Give Away på Bloggen "Eyes of Jenny".
Man kan vinde et lækkert smykkeskrin fra nomess copenhagen. 

søndag den 26. februar 2012

Gåtur i Moesgaard Skov og Strand

Min kæreste og jeg valgte at bruge eftermiddagen til at gå en tur i det dejlige vejr. Så vi kørte til Moesgaard Museum, hvor vi satte bilen og gik via Skovmøllen ned til Moesgaard Strand. En dejlig gåtur.







lørdag den 25. februar 2012

Gratis is hos Paradis is

Da jeg var på arbejde krydsede jeg Bruunsgade i Århus, mens jeg gik post i Brammersgade. Der så jeg en stor gruppe mennesker og tænkte, hvad lavede de der.
Og da jeg manglede en nøgle garn til et halstørklæde, som jeg er igang med, ville jeg ned for at se om Gazelle havde åbent. Men jeg var for sent på den. De lukkede kl 13.
Men om ikke andet, så fandt jeg ud af, hvad alle de mennesker lavede. De stod simpelthen i kø (en 30 meter lang kø, tror jeg), fordi Paradis Is lokkede med gratis is fra kl. 12-16. Jeg lod dog kø være kø og cyklede i stedet tilbage til omdelingscenteret, da jeg lige var blevet færdig med min postrute.



fredag den 24. februar 2012

Nyt kamera på vej

Idag gik jeg så ned til fotomanden med den oplader, som jeg købte igår. Da jeg ikke umiddelbart kunne finde ud af, hvordan jeg skulle sætte mit kamera-batteri i opladeren, undersøgte jeg, hvad et nyt kamera ville koste. Opladeren, som jeg købte, kostede 500 kr., så jeg besluttede mig at købe et nyt, da det ikke er meget dyrere end en oplader.
Og hvis den oprindelige oplader dukker op, så har jeg to kameraer, som jeg kan bruge. Men så må det nu engang være sådan.

Jeg har valgt at bestille det på nettet. Valget faldt på et Nikon Coolpix S6150 Kompaktkamera. Det ser sådan ud:
Jeg har valgt det i sort.

Det skulle meget gerne komme med posten i begyndelsen af næste uge. Jeg glæder mig til at kunne lægge billeder fra et kamera ud på min blog langt om længe.

torsdag den 23. februar 2012

Oplader til kamera 2

Det lykkes mig at få købt en oplader til mit kamera. Nu er mit problem, at jeg ikke ved, hvordan jeg skal sætte batteriet i, så det kan blive opladet. Så nu må jeg tur ind til fotohandleren igen imorgen for at få ham til at demonstrere, hvordan jeg skal sætte batteriet i opladeren. Så forhåbentlig kommer der snart flere billeder på min blog.

onsdag den 22. februar 2012

På ski i True skov.

Kom lige i tanke om, at jeg kan lægge nogle billeder fra min mobil på min blog. Her er jeg på ski i True skov sammen med min kæreste. Vi var på ski søndag 5. februar.


Oplader til mit kamera

Jeg har nærmest opgivet at finde min oplader til mit kamera. Så nu tager jeg ned til byen imorgen for at se, om jeg ikke kan købe en oplader. Jeg synes det er lidt træls, at jeg ikke kan bruge mit kamera, fordi min oplader synes at være pist forsvundet. Og jeg synes altså, at det er lidt kedeligt med en blog uden billeder. Jeg vil jo gerne dele alle min strikkede ting og andet, som jeg får min fritid til at gå med.

tirsdag den 21. februar 2012

Nedpakning af lejlighed 2

I weekenden fik jeg og min veninde, Isabella, pakket mange ting ned i min lejlighed. Så nu mangler der ikke så meget. Det bliver dejligt at få flyttet tingene ud af lejligheden. Det betyder også, at jeg kan sætte ydelsen op på mit Studielån, da jeg sparer temmlig mange penge, når jeg ikke skal betale huslejen til min lejlighed længere. Så kan jeg få min gæld betalt hurtigere af. Det bliver dejligt, når jeg slipper af med den.

lørdag den 18. februar 2012

Nedpakning af lejlighed

Lige nu er jeg igang med at pakke med min lejlighed ned. Det har jeg været ved længe, men nu skal det være. Min veninde hjælper mig. De fleste af mine ting skal ud i et lager i Skejby, hvor min kæreste og jeg har et lagerrum. Så håber jeg blot, at det lykkes min kæreste at få et embede, så vi kan få plads til alle vores ting i en stor præstegård. Jeg har bl.a. et spisestuearrangement som min oldemor selv har tegnet og fået en snedkermester til at snedkerere. Jeg har stadig ikke fundet min oplader til mit kamera, men ligeså snart jeg gør, så kommer der også billeder på min blog.

fredag den 17. februar 2012

Ny Blog

Nu har jeg fået slettet min gamle blog, som jeg ikke har passet i 3-4 år efterhånden. Jeg vil gerne være mere flittig til at skrive blogs. Så forhåbentlig bliver det bedre. Og så snart jeg finder min oplader til mit kamera, så kommer der også billeder på min blog.
Glæder mig til at komme igang

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...