torsdag den 30. august 2012

Give Away - I kan nå det endnu

Det er ikke for sent at være med i min Give Away. Du kan vinde Lotte Kjærs bog "Slip maskerne løs". Du kan se, hvordan du kan være med her.

onsdag den 15. august 2012

Kanotur på Gudenåen

Efter en dejlig tur til Tinnet Krat om lørdagen, tog vi på Kanotur om søndagen. Vi kørte til Ry tidligt søndag morgen. Vi lejede en kano og ved 9-tiden, var vi klar til at padle.

Vi padlede mod syd for at undgå de store motorbåde. Vi holdt vores første pause i bunden af Gudensø, hvor der er en sti op til Øm Kloster. Da vi kom op til Øm Kloster besluttede vi imidlertid, at vi hellere ville sejle videre, idet vi begge allerede havde set Øm Kloster tidligere. Vi padlede nu videre til Emborg bro, hvor vi spiste vores medbragte mad. Emborg bro ligger mellem Gudensø og Gammel Rye Teltplads.


Vi padlede tilbage til Ry, hvor vi var ved 15-tiden. Alt i alt en god dag.






Tinnet Krat

I lørdags tog vi på tur til Tinnet Krat. Det ligger lidt syd for Nr. Snede. I Tinnet Krat finder man både Gudenåens udspring og Skjern Ås udspring. Det var en dejlig tur.




Vi kom forbi nogle gamle badebassiner, som var i brug i 20'erne og 30'erne.




I det ene var der små frøer, som denne...


... og en stålorm.












tirsdag den 7. august 2012

Celle

Søndag morgen/formiddag gik vi en tur i Celles Altstadt og besøgte byens slot. I over 700 år er krigene gået uden om Celle. Så mange af de gamle huse er der endnu. I alt har byen 650 gamle huse, som er fredet. Byens ældste hus er fra 1526.






Celles ældste hus fra 1926




I Celle har de også smukke springvand på torvene.


Slottet i Celle ligger lige i udkanten af Altstadt omkranset af en stor flot park. Det var her den Christian 7.'s dronning Caroline Mathilde boede i sine sidste tre leveår, efter hun var blevet landsforvist fra Danmark i 1772 efter sagen mod Struensee.
Caroline Mathilde bror var George 3. - Konge af Storbritannien og Irland, samt kurfyrste af Hannover, som Celle hørte under. Det var derfor George 3., der sørgede for, at Caroline Mathilde kom til Celle.





mandag den 6. august 2012

Gedenkstätte Bergen-Belsen

Lørdag forlod vi Frankfurt. Det er bestemt en by, der er værd at besøge. Og man kan fint tage på ture derfra også, som vi gjorde. Fx ligger Mainz kun 40 km fra Frankfurt. Så hvis man kører tidligt, kan man nå tilbage til Frankfurt og have eftermiddagen og aftenen der.

Vi kørte til Gedenkstätte Bergen-Belsen, en køretur på ca. 4 timer. Med pauser og lidt kø undervejs på motorvejen, var vi fremme efter 5 timer - ved godt 13-tiden. Det var i KZ-lejren Bergen-Belsen, Anne Frank døde i marts 1945 - en måned før KZ-lejren blev befriet af britiske tropper.




Vi spiste først lidt frokost, som vi havde købt i Frankfurts Kleinmarkthalle om fredagen. Inden vi gik ind i selve mindelunden, gik vi ind på museet, der ligger i forbindelse hermed. Det er gratis at besøge. Her så vi bl.a. en film, der viste, hvordan de tyske SS-soldater blev sat til at rydde op efter sig, ved at begrave mere end 10.000 døde i massegrave. De døde var ikke andet end skind og ben. Det var optagelser fra britiske soldater. Det knuger mit hjerte at se, hvor grufuldt det foregik.
Fra 1940-1943 fungerede Bergen-Belsen som en krigsfangelejr. I 1943 overtog SS lejren, og fra 1943-1945 fungerede Bergen-Belsen som KZ-lejr. I dag er der ikke nogle bygninger tilbage, da de blev brændt ned for at undgå spredningen af tyfus.

På en model af lejren kan man se, hvordan barakkerne har ligget: 



Lejrens grænse er idag markeret med et bredt græsbælte mellem træerne:




I mindelunden er der mange massegrave, hvor der ligger 800, 1000 eller 2500 døde.




Der er tre mindesteder, et jødisk, et polsk, og et mindesmærke, som den britiske regering beordrede:








Rundt omkring står der gravsten, med navne på nogle af de døde som ligger begravet i Bergen-Belsen. Personerne ligger ikke begravet, der hvor stenene står. De er sat til minde om de døde. Bl.a. en sten til minde om Anne Frank.



Midt igennem lejren gik hovedgaden. Den bliver holdt nede idag, mens græsset for lov at gro i midten, mens der vokser træer på begge sider. 


Her står jeg og studerer en plade i græsset, som fortæller om, hvilke barakker, der har ligget foran mig, og hvad de blev brugt til. 


Mange steder i mindelunden vokser der i dag lyng. En af de mange massegrave ses i baggrunden: 


Vi kørte videre til byen Celle, som ligger i nærheden af Bergen-Belsen, for at finde et hotel. På det tredje hotel vi spurgte, lykkedes det at få et værelse. I Celle har de en smuk Altstadt. Vi gik en tur i Allstadt, inden vi fandt et sted, hvor vi kunne spise.
Det var Celle, Christians 7.'s dronning Caroline Mathilde flyttede til, da hun blev landforvist fra Danmark i forbindelse med sagen mod Struensee. På byens slot har de sågar et "Caroline Mathilde rum". Vi besøger slottet, inden vi drager videre mod Danmark.

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...