mandag den 30. juli 2012

Om Dannevirke og Bispingen

Det er første dag på vores ferie til Frankfurt og omegn. Vi kørte fra Århus ved 9-tiden. Vi nåede Dannevirke-museet godt et par timer senere. Vi så Dannevirke-museet. Dannevirke var på den tid det største fæstningsværk i Norden.
Bagefter ville vi gå langs voldene. Valdemarsmuren, som blev opført i 1180'erne, ligger i nærheden af museet. Men vi nåede kun lige at se Valdemarsmuren og den nærvedliggende Skanse 14, som er en rekonstrueret skanse fra 1864, inden det begyndte at regne. Vi valgte derfor at gå tilbage bilen.







Her kan man se, hvordan Dannevirke kontrollerer trafikken på den gamle Hærvej, som går hele vejen op gennem Jylland. På hver side af Dannevirke, som egentlig består af et system af forskellige volde, var der i gamle dage moser og ufremkommeligt vildnis. Dannevirke ligger, hvor Jylland er smallest, og dermed lettest at forsvare. Den daværende grænse mod syd lå ved Ejderen, som ligger længere sydpå, lige nord for Hamborg. Det var Danmarks grænse i 1000 år, fra i hvert fald 811, da grænsen blev fastlagt af den danske kong Hemming og den tysk-romerske Kejser Karl den Store, indtil 1864

Simon ved Valdemarsmuren.


Efter at have spist lidt af vores medbragte mad, valgte vi derfor at køre videre sydpå mod vores hotel i Bispingen - en lille by, der ligger tæt på motorvejen knap 100 km syd for Hamborg. GPS'en ledte os igennem Hamborg i stedet for gennem Elbtunnelen. Det forstod vi ikke rigtig noget af. Og selv om det er søndag, så er trafikken stadig tæt i Hamborg. Men på trods af den noget alternative rute gennem Hamborg, så nåede vi frem til Hotel Amselhof i Bispingen i fin tid, ca. 15.45. Det er et hyggeligt, lille hotel. Det regnede en del den første time, men efter Hamborg blev vejret bedre. Efter at have båret kufferterne ind på vores værelse, kørte vi ned til Cafe/Restaurant Seeterasse, som ligger ved en sø, der hedder Brunausee. Vi bestilte bord, og gik derefter en tur rundt om søen, inden vi skulle spise.

Regnen pisker ned på motorvejen ved Hamborg.

Hotel Amselhof.

Cafe/Restaurant Seeterasse am Brunausee.

Vores hotelværelse.


Nu er det snart ved at være sovetid den første dag.

1 kommentar:

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...