onsdag den 1. august 2012

Udflugt til Mainz

Idag, onsdag, har vi været på en tur til Mainz. Her besøgte vi Gutenberg-museet. Det var Gutenberg, der opfandt bogtrykkunsten i 1441. Tæt ved byens Domkirke, står der en statue af Gutenberg, som Bertel Thorvaldsen har lavet i 1835/37.


Vi var naturligvis også inde for at se byens Domkirke. Den ligger omkranset af huse, som ligner dukkehuse i forhold til Domkirken, som tårner sig op over byen. Foran Domkirken står en statue af biskop Bonifatius, som kristnede Tyskland.





Oo

I byens gamle bydel har de bevaret en række bindingsværkshuse.


Vi fulgte til dels en historisk rute. Den førte os videre til St. Stephanskirken, hvor mosaikkerne er udført af Marc Chagall.



På alle de torve vi har været på, kan man se det ene springvand efter det andet samt fine blomsterudsmykninger. Det kunne vi lære noget af i Danmark.





Inden vi kørte tilbage til Frankfurt, spiste vi frokost med udsigt over Rhinen:

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...