tirsdag den 28. maj 2013

Nye sandaler

Igår fik jeg ikke strikket en eneste maske. Til gengæld fik jeg og min kæreste lavet så meget andet. Først var jeg en tur i byen. Jeg skulle have nogle småting hos Panduro Hobby, da jeg havde bestemt mig for at lave nogle maskemarkører til min svigermor.

Jeg var også en smut hos boghandleren for at købe en rejsebog, da min kæreste og jeg overvejer at tage til Estland i august.

Den største udskrivning fik jeg dog lavet hos Xanthippe i Guldsmedgade 38. Jeg har længe gerne villet have et par Birkenstock-sandaler. Da jeg ikke turde bestille dem på nettet, fordi jeg ikke rigtig vidste, hvad størrelse jeg skulle gå efter, besøgte jeg Xanthippe. På nettet stod der nemlig noget om, at man skulle bestille et nr. mindre, end man normalt brugte, da de var store i størrelsen. Men da jeg ikke ville til at have alt bøvlet med at sende dem tilbage, hvis jeg nu alligevel ikke kunne passe dem, tænkte jeg, at det var nemmere at gå ned i en fysisk butik for at prøve dem. Og de er så fede synes jeg! Hvad synes I?




Follow on Bloglovin
 

2 kommentarer:

  1. De er rigtig fede, jeg ville ønske jeg kunne bruge dem der går mellem tæerne der er så mange smarte. ;)
    Jeg har bestilt Birkenstock på en tysk hjemme side, både til mig selv og min datter et par gange. Og det har været i samme str, som vi altid bruger. Der er en del at spare og de har så mange smarte og anderledes.
    Men stort tillykke med dem, er sikker på du bliver glad for dem.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er helt klart blevet min yndlingssandaler på kort tid. Og næste gang bestiller jeg dem på nettet.
      Angående det med tåsplitten, så vil jeg sige, at man ikke kan mærke den på Birkenstock-sandalerne. Tåsplitten er flad og ikke rund, som den er på de fleste andre tåsplitsandaler. Så du skulle unde dig selv at prøve et par.

      Slet

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...