mandag den 9. juli 2012

Lyø-tur

I den netop overståede weekend gik turen til min fødeø Lyø. Jeg var derovre sammen med min far, som skulle holde foredrag om udvandringen til USA i den Lokalhistoriske Forening. Min far var præst på Lyø i 21 år fra 1978-1999.
Her er nogle billeder fra turen:

Der er lige blevet indsat en ny færge mellem Faaborg, Lyø og Avernakø. Den er flot. Den er meget større end den gamle færge, som ser lille bitte ud ved siden. Den lå stadig i havnen i Faaborg. Jeg kan huske, da den gamle færge kom i 1990, synes jeg at den var så stor. Den var da også stor i forhold til den, der havde sejlet indtil da.

Vi var på besøg hos Sussi og hendes Søfartmuseum, som hun har i sit køkken. Det er hyggeligt og sjov idé hun har fået der. Siden jeg besøgte hende sidst, havde hun bl.a. fået flyvefisk til samlingen.

Vi var inde på den gamle skole, hvor der var udstillet gamle billeder. Min far, mor og storesøster var på flere af billederne. Det eneste billede, der var af mig, var et, hvor jeg var klædt ud som høne i forbindelse med vores skoleteater.

Lyø Kirke, hvor min far var præst. Kirkegården på Lyø er unik, da den er cirkelrund.

Det er min mor, som syede denne pude til orgelbænken o 1980'erne. Den ligger der endnu.

Der var mødt mange op til Generalforsamling og foredrag i den Lokalhistoriske Forening. Det foregik på Damgården. 

Mindesten over Valdemar Sejrs tilfangetagelse på Lyø, 6. maj 1223. Her blev Valdemar Sejr taget til fange sammen med sin søn, den unge Valdemar, af Sorte Grev Henrik af Schwerin.
Mindestenen er også rejst som minde om genforeningen med Sønderjylland i 1920.

Denne sten står ved mindestenen og viser vej til færgen. 

Nu er besøget på Lyø ved at være slut for denne gang. Færgen er ved at lægge til.

På vej tilbage til Faaborg skulle vi forbi Avernakø.

2 kommentarer:

  1. Tak for den lille rundvisning. Jeg var på ø-lejr på Lyø i 1979 tror jeg :D Det jeg husker bedst var et stråtækt hus med en masse blomster i haven og en hvidmalet jernlåge.

    Kh. Lis

    SvarSlet
  2. Så hører du til en af de få, der rent faktisk ved, hvor Lyø ligger. Det er der ikke mange der gør. Jeg synes, det er hyggeligt at komme derover en gang imellem, nu da det er min barndomsø.

    SvarSlet

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...