lørdag den 30. marts 2013

Kommende Isager Bomulin projekter

Som I kan se i dette indlæg, vandt jeg februargaven på Charlotte Kaaes blog knittingbykaae. Den består af 8 nøgler Bomulin og 2 nøgler bomuldssytråd - begge fra Isager. Siden har jeg spekuleret på, hvad det skulle bruges til.

Egentlig ville jeg gerne strikke Helga Isagers Granite, men den kan jeg ikke få fat i opskriften på. Den findes i hæftet "Amimono Knit Collection Spring/Summer 2009", men det kan jeg ikke støve op, ikke en gang på biblioteket.

I stedet er valget faldet på to modeller.
Den første model er Annette Danielsens "Årringe" fra "Strik naturligvis!":

 
Hertil skal jeg bruge 4 nøgler Bomulin samt to nøgler Bomuldsytråd.
 
Den anden model har jeg fundet i Charlotte Tønderings hæfte "Bohemestrik". Det :er "Sommerbluse med hulmønster":
 
 
Til den skal jeg bruge 4 nøgler Bomulin.
 
Hvis det lykkes mig at finde opskriften til Helga Isagers "Granite", så skal den også på pindene. Men det kunne så være, at jeg kunne finde noget passende uldgarn til den.
 
Men inden jeg kan komme igang med de to bluser, skal jeg have færdiggjort blusen til min kæreste - her er jeg ved at strikke den nederste ribkant - mere herom i et senere indlæg. Derudover har jeg også garn til en uldtrøje til mig selv, men den regner jeg med kommer til at gå hurtig, da den er på pind 7-8.
 



Ingen kommentarer:

Send en kommentar

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...