Haderslev, Øsby og Årø

I mandags (13/5) var vi på tur til Haderslev, Øsby og Årø, fordi der er et ledigt præsteembede i Øsby-Årø Pastorat, som min kæreste gerne vil søge. Vi skulle mødes med Menighedsrådsformanden kl. 16. Men som vi tit gør, når vi er ude at tale med menighedsråd, så laver vi en tur ud af det. Vi kørte tidligt og ankom til Haderslev ved 10-tiden, hvor vi parkerede tæt ved Wittenberg Plads. Haderslev ligger som bekendt i Sønderjylland. Den senere Kong Christian 3. blev i 1525 til den nordligste del af Slesvig som Hertugdømme og bosatte sig på Haderslevhus, og fra 1526 spredte Reformationen sig i Slesvig, som her blev fuldendt i 1528 med Haderslevartiklerne. Således var Sønderjylland gået over til luthersk kristendom. Det øvrige Danmark blev først luthersk i 1536.

 

 

Vi besøgte Haderslev Domkirke:

 



Vi gik en tur i Haderslevs hyggelige brostensbelagte gader:

 

Da hovedformålet med turen var det ledige embede i Øsby-Årø Pastorat tog vi også en tur til Årø. Det tager ca. 10 min at sejle med færgen til Årø fra Årøsund. Årø er ca. 5,2 km2 og har knap 200 indbyggere. Her er vi netop ankommet med den lille færge. Årø var den nordligste ø i Tyskland fra 1864-1920, og der foregik en del smugling til Fyn.

Vi så Årøs kirke, som formelt har status af Kapel, da den ikke er ret stor. Den er bygget i 1906. Indtil da havde de ikke kirke på øen. Vejret var ikke det bedste. Som I kan se på billederne er der kommet nogle dråber på kameralinsen.

 

 

Vi afsluttede besøget på Årø med at drikke kaffe/kakao på Cafe Brummer, som ligger på Brummers Gaard. Gården er opkaldt efter den tidligere ejer Knud Brummer, som døde i 1996. Knud Brummer var ved siden af sit landmandsliv en dygtig amatørarkæolog. Han havde en stor stensamling, hvoraf de fleste blev overdraget til Haderslev Museum ved hans død. De har en lille montre med nogle få sten i cafeen. Det er en hyggelig café og finurligt udsmykket, som I kan se på billederne. Det er også muligt at købe øspecialiteter i cafeen.

 

 

 

 

Vi skulle mødes hos menighedsrådsformanden. På vej hen til ham, gjorde vi holdt ved Øsby Kirke. Uden for kirken står der en mindetavle for de sognets faldne i 1. Verdenskrig.

 

 

Efter en kop kaffe og en småkage hos menighedsrådsformanden, fulgte vi efter ham for at se præstegården i Øsby. Præstegården er fra 1765 og fredet i klasse A.

Billedet er fra internettet.

Drømme har man jo lov til at have. Så lige nu drømmer jeg om at komme til at bo her. Det kunne ikke være så tosset. Der er i hvert fald masser af plads til at vi vil kunne indrette det, som vi vil. Og på førstesalen er der masser af værelser. Og da jeg drømmer om at få et krearum en dag, så vil der være rige muligheder for det her. Men nu skal jeg passe på med at begå hybris - eller sælge skindet, før bjørnen er skudt. For vi har mange gange tænkt, når vi har været rundt at tale med menighedsråd, at der kunne vi godt tænke os at bo, men uden at det så er blevet til noget. Men man håber jo altid lidt, at denne gang kunne det jo være.