lørdag den 27. april 2013

Tour de Sjælland og Øer

Idag kørte min kæreste og jeg en tur til Sjælland:



Vi kørte tidligt fra Odense, hvor vi overnattende hos min mor. Min kæreste ville gerne vise mig Nyord, hvor hans oldefar var præst fra 1900-1907. Men da det er en længere køretur fra Odense, gjorde vi holdt et par steder undervejs. Først ved Bjernede Rundkirke mellem Sorø og Ringsted:


Det er den eneste rundkirke på Sjælland. Og en meget fin lille kirke. Det er muligt at komme op i klokketårnet, som dog ikke fungerer som sådan længere, i stedet har de klokkestabel på kirkegården.
Vi ville gerne have set Sct. Bendts Kirke i Ringsted også, hvor de danske konger blev begravet, indtil man begyndte at bruge Roskilde Domkirke. Men der var begravelse, da vi kom. På vores videre vej til Nyord kørte vi ind til Udby Kirke. Her var Grundtvigs far præst:


På vej til Nyord provianterede vi i Super Brugsen i Lendemarke på Møn. Endelig kom vi til Nyord. Vi parkerede bilen uden for øens lille by. En hyggelig lille by. Og en hyggelig lille kirke.




Der blev også tid til at gøre lidt indkøb, da jeg opdagede, at en af øens handlende solgte garn. Det har det jo med at drage mig. Det var en lille butik, hun havde, og hun solgte ikke kun garn. Man kunne købe garn fra Viking og Hjelholts Uldspinderi. Det købte jeg dog ikke noget af. For hun havde garn, der var mere interessant. Garn, som var lavet af uld fra hendes egne kaniner. Hun fik det spundet på Hjelholts Uldspinderi. Det er iblandet Merinould for at holde styrken. Jeg købte to fed, som jeg tror skal bruges til nogle tørklæder/sjælevarmere.


På vej tilbage mod Odense og min mor kørte vi til Fanefjord Kirke, som er kendt for sine mange smukke kalkmalerier.





Som I kan se, også nogle smukke kirkeskibe. Dette er et ud af tre kirkeskibe. Vi håbede vi kunne nå Sct. Bendts Kirke i Ringsted på tilbagevejen, men da vi nåede frem, kunne vi se, at den kun har længe åbent i sommerperioden. I stedet gik vi en tur i byen, inden vi kørte tilbage til Odense.

Så nu er vi også godt trætte efter en god lang, men bestemt oplevelsesrig tur.






2 kommentarer:

  1. Tak for den smukke tur og fortællingerne og de forskellige steder :-))
    Uhhh hvor ser det garn blødt ud, spændende hvad du laver af det.

    SvarSlet
  2. Det er noget meget lækkert blødt garn. Glæder mig til at strikke af det. Damen, der havde den lille butik, som jeg desværre ikke fik taget billeder af, havde strikket mange fine ting i sit garn. Bluser, veste til både børn og voksne. Hun havde også strikket en Møbius-ring. Hun forklarede mig, at hun havde slået 38 masker op med doppeltgarn og så strikket et langt stykke. Hun havde så blot vendt den en halv omgang inden sammensyningen. jeg tror jeg vil prøve, om ikke jeg kan strikke den rundt fra midten og ud. Så må lige lave en strikkeprøve, så jeg kan beregne, hvor mange masker jeg skal slå op.

    SvarSlet

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...