mandag den 26. marts 2012

Ferie i København - del 2

Igår skrev jeg om første del af min og min kærestes tur til København. Nu kommer anden del.
I onsdags, 21/3-2012, lagde vi med at tage til Kronborg i Helsingør. Men da vi kom i lidt god tid, gik vi op for at se Helsingør Domkirke:


Det kunne vi fint nå, inden Kronborg åbnede kl. 11.00:


På Kronborg er det jo, at herren på billedet her sidder:


Holger Danske er det. Han sidder ved indgangen til Kasematterne. Her skal man helst huske at have en lommelygte med. Der fik vi gavn af den lommelygte, jeg havde downloadet til min smartphone.
I Helsingør er der ikke langt til Sverige. Færgerne mellem Helsingør og Helsingborg sejler da også tit. Her udsigt til Sverige fra Kronborg:


Efter besøget på Kronborg kørte vi videre til Rungstedlund for at se Karen Blixen Museet. Karen Blixen ligger også begravet på Rungstedlund:



Om aftenen gik turen til Louisiana, som havde åbent indtil kl. 22. Her spiste vi cafeen, inden vi gik igang med udstillingerne. Vi begyndte dog med at gå udenfor, hvor der er en meget fin have med fine skulpturer. Her et udvalg:






Vi var især interesserede i Louisianas udstilling med den tyske fotograf Andreas Gursky. Billedet herunder er hans Rhein II, som er verdens dyreste fotografi, solgt for 4,3 mio. dollars.


Om torsdagen kørte vi ind til København. Vi kørte først forbi Grundtvigs Kirke. Den blev bygget som et monument for Grundtvig. Den er bygget af almuens byggesten - gule mursten. Også inde i kirken er det hele bygget af mursten. Der er således ikke udsmykning af nogen art inde i kirken.


Senere, da vi kom ind til byen, mødte vi Livgarden, som var på vej tilbage efter vagtskifte:


Vi kom også forbi Runde Tårn:


Om fredagen tog vi ind til Christiansborg, hvor vi så De Kongelige Repræsentations lokaler med Gobelinerne:


Vi kørte herefter videre til Roskilde for at se Roskilde Domkirke, hvor der ligger 20 konger og 17 dronninger begravet. Siden 1400-tallet har Roskilde Domkirke været kongeslægtens foretrukne gravkirke:


Det var alt i alt en meget begivenhedsrig tur vi havde til København og det Nordsjællandske.

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...