fredag den 9. marts 2012

Hobro

Igår var min kæreste og jeg i Hobro for at tale med næstformanden for menighedsrådet. De har et ledigt embede ved Hobro Kirke:


Det kunne være så godt, hvis min kæreste kunne få den stilling. Jeg har en veninde, der er præst i Hobro, så det kunne være lidt hyggeligt, hvis vi kunne komme derop. Men nu må vi se. Min kæreste har søgt så mange steder efterhånden, uden at komme til en eneste prøveprædiken. Så det er lidt svært at tro på. Men jeg håber nu lidt hver gang.
Vi kom til Hobro en halv time, inden vi skulle mødes med menighedsrådets næstformand. Vi gik en tur i gågaden, da kirken ligger lige midt på gågaden. Vi gik ind til boghandleren. Jeg fandt frem til deres strikkebøger, for jeg skulle lige se, hvad de havde. Og der fandt jeg denne skønne strikkebog:


Der er mange gode opskrifter i. Jeg lånte den på biblioteket til at begynde med. Da jeg så de mange gode opskrifter, så undersøgte jeg på nettet, om det var muligt at erhverve den, men ifølge Saxo skulle den være udsolgt fra forlaget. Så undersøgte jeg, om jeg kunne få den hjem fra Norge, da den oprindeligt er på norsk. Jeg kunne godt bestille den hjem fra en norsk internetboghandel, men da det ville koste mig 150 kr. i forsendelse, så opgav jeg det. Så hvor heldig har man lov at være, at man går ind i en tilfældig boghandel et sted i Danmark, hvor man så falder over en strikkebog, som angiveligt skulle være udsolgt fra forlaget. Jeg skyndte mig hen til kassen for at købe bogen, så nu er den min.

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...