Jeg har besluttet mig for at demonstrere min garnvinde for jer, så godt jeg nu kan ved hjælp af fotos.. Den er nemlig noget ganske særligt.
Det forholder sig sådan, at det er min morfar, der har lavet min garnvinde. Det har oprindeligt været min mors, men hun gav den til mig for nogle år siden.
Det første jeg gør, når jeg skal vinde garn op, er at skrue holderen fast:
Dernæst sætter jeg garnvinden på:
Som I kan se fylder den mere end de sammenklappelige. Men den fungerer, så jeg er godt tilfreds. Og så synes jeg, at det er lidt sjovt, at min morfar har lavet den. De fire pinde stammer enten fra orgelet i Vorde Kirke, hvor han var præst i 38 år fra 1954 til 1992 (orgelet blev restaureret, mens min morfar var præst ved kirken), eller også har min morfar fået den lokale tømrer i Vorde til at dreje dem. Her et nærbillede af en af pindene:
Jeg har indtil nu vundet garnet op i hånden, fordi jeg manglede en vindepind. Min mor havde en, som hun brugte, da hun var ung. Den fik jeg med hjem, da min kæreste og jeg besøgte min mor i Odense på vej hjem fra vores ferie i København. I søndags skulle den så afprøves. Jeg fik sat garnvinden op og garnet på:
Og her er vindepinden:
Så gik jeg i gang med at vinde garnet:
Fint ser det ud, men jeg fik så ondt i min venstre tommelfinger nede ved håndroden af at dreje vindepinden. Og det selv om jeg ikke nåede ret langt. Så jeg besluttede mig for at bestille et krydsnøgleapparat. Det har jeg overvejet tidligere, men jeg tænkte, at hvis jeg kunne bruge min mors vindepind, så var det ikke nødvendigt med sådan et apparat. Men når jeg nu fik ondt, så dur det jo ikke. Så jeg bestilte krydsnøgleapparatet med det samme, søndag aften. Og i dag, onsdag, kom det med posten. Og så skulle det naturligvis straks afprøves:
Og tjuhej, hvor det gik. I løbet af ingen tid havde jeg vundet to nøgler garn. Se hvor fine de er blevet:
Kan næsten ikke vente med at skulle vinde mere garn op. Nu går det jo som en leg.
Det forholder sig sådan, at det er min morfar, der har lavet min garnvinde. Det har oprindeligt været min mors, men hun gav den til mig for nogle år siden.
Det første jeg gør, når jeg skal vinde garn op, er at skrue holderen fast:
 |
| Jeg bruger altid en karklud for at beskytte bordet. Og ja, det er en brugt sytråds-trisse, der sidder på holderen. Det er jo hjemmelavet |
Som I kan se fylder den mere end de sammenklappelige. Men den fungerer, så jeg er godt tilfreds. Og så synes jeg, at det er lidt sjovt, at min morfar har lavet den. De fire pinde stammer enten fra orgelet i Vorde Kirke, hvor han var præst i 38 år fra 1954 til 1992 (orgelet blev restaureret, mens min morfar var præst ved kirken), eller også har min morfar fået den lokale tømrer i Vorde til at dreje dem. Her et nærbillede af en af pindene:
Jeg har indtil nu vundet garnet op i hånden, fordi jeg manglede en vindepind. Min mor havde en, som hun brugte, da hun var ung. Den fik jeg med hjem, da min kæreste og jeg besøgte min mor i Odense på vej hjem fra vores ferie i København. I søndags skulle den så afprøves. Jeg fik sat garnvinden op og garnet på:
Fint ser det ud, men jeg fik så ondt i min venstre tommelfinger nede ved håndroden af at dreje vindepinden. Og det selv om jeg ikke nåede ret langt. Så jeg besluttede mig for at bestille et krydsnøgleapparat. Det har jeg overvejet tidligere, men jeg tænkte, at hvis jeg kunne bruge min mors vindepind, så var det ikke nødvendigt med sådan et apparat. Men når jeg nu fik ondt, så dur det jo ikke. Så jeg bestilte krydsnøgleapparatet med det samme, søndag aften. Og i dag, onsdag, kom det med posten. Og så skulle det naturligvis straks afprøves:
Og tjuhej, hvor det gik. I løbet af ingen tid havde jeg vundet to nøgler garn. Se hvor fine de er blevet:
Kan næsten ikke vente med at skulle vinde mere garn op. Nu går det jo som en leg.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar